01-03-2014

Dette er et lille ekstra indlæg på Esters blog men det er ikke hende det skal handle om !

Det skal handle om Sussi eller Sus som hun blev kaldt i daglig tale,  i dag den 1.Marts er det et år siden jeg måtte tage afsked med den skønneste og bedste og mest trofaste ven(hund) og jeg må sige at trods det at Ester er en ligeså trofast ven så savner jeg altså min gamle hund meget

Sus var den der type hund som jeg kunne kommunikere med bare ved at kigge på hende og samtidig kunne jeg blot ved at kigge på hendes attitude og kropssprog aflæse hvad hun var på vej til og ikke mindst hvad hun IKKE var på vej til, Sus var så veldannet at hun aldrig, næsten da, forlod stedet her selv om gårds leddene stod vidt åbne, i det hele taget havde hun et helt fantastisk væsen som bare passede perfekt til mig, Ester og mig klikker ikke helt på samme måde endnu men det tror og håber jeg da vi kommer til vi skal jo helst ha mange år sammen

Sus kom her til gården i 2001, selvfølgelig schæfer ! efter gode forældre, dog uden den der fine stamtavle som ellers nemt kunne medfølge men som i mine øjne kun varmer dankortet op til uanede grader

Sus havde et dejligt vagtsomt temperament, eneste rigtige svaghed var at alle hunde hun kom i nærheden af skulle jages langt væk (man er vel vagthund) hun var almindelig opdraget og havde aldrig gået til nogen form for træning, det var en af de eneste ting jeg fortrød med hende, mest fordi hun var så fantastisk god med sin snude og gerne ville snuse sig frem

Sus fik desværre i en alder af 7 år konstateret HD men fik herefter glukosamin tabletter hver dag hvilket gav særdeles gode resultater, derudover fik hun gigttabletter når jeg kunne se på hende at det var nødvendigt eller når jeg vidste det ville blive det, hun ville altid med i marken og efter en længere tur fik hun altid en tablet, men som med alle levende individer indhentede alderen også hende til sidst hun nåede at fylde 12 år den 4.Februar men den 1. Marts kom så den dag de fleste hundeejere nok frygter, Sus lå her på gårdspladsen i det fineste solskin da dyrlægen kom - samme dyrlæge som har fulgt Sus hele livet og han mærkede og lyttede lidt på hende og lod mig forstå at tiden nu var inde til at give hende fred ……… en beslutning som jeg jo selv havde taget dagen forinden men selvfølgelig skulle hun have haft chancen hvis der var mere jeg kunne gøre for hende – men desværre ………lige nu i skrivende stund kan jeg  mærke den samme følelse som jeg havde for et år siden 😥den der knytnæve i maven som bare trykker på følelsesnerverne og klumpen i halsen som presser og presser for at få luft, ja hun er meget savnet! de skønne finurlige særheder, de mærkelige vaner og hendes skønne væsen – men hun vogter stadig her på gården hun ligger begravet i haven så hun stadig kan vogte i ånden

Men hvor et liv ender 😥 begynder i dette tilfælde snart et nyt 🙂 Ester blev født den 30.Marts 2013 i et kuld på fem - 2 tæver og 3 hanner og hun eller det var vist hendes bror Enzo blev spottet af min mor ved en tilfældighed allerede få uger efter sin fødsel, jeg havde set på mange annoncer i mellemtiden men der var ikke den helt rigtige hund, den med det rigtige udseende, den med de rigtige øjne, den hvor man bare kan føle at det hele ”klikker” men da jeg så Ester første gang var jeg næsten sikker på at hun var den rigtige hund til mig, og anden gang var jeg helt sikker og bare lige for at slå det fast – jeg har ikke fortrudt valget af Ester 😉 hun har sine finurlige særheder, mærkelig vaner og ideer så lige på de tre områder passer vi vist meget godt sammen

Nu vil jeg slutte af med digtet om regnbuebroen, et skønt men på en måde også et lidt sørgeligt digt om det at miste et skønt kæledyr

"Lige inden man når himlen, ligger der et sted, der hedder Regnbuebroen. Når et dyr dør, ét, der har været specielt knyttet til én hernede, vil dyret stoppe ved Regnbuebroen. Der er enge og bakker, hvor alle vore særlige venner kan løbe og lege sammen. Der er masser af mad, vand og solskin og vore venner har det varmt og dejligt.
Alle de dyr, der har været syge og gamle har fået deres helbred og kræfter igen, de, der var sårede eller lemlæstede, er raske og stærke igen, ganske som vi husker dem i vore minder om gamle dage. Dyrene er glade og tilfredse, de mangler kun en enkelt lille ting: De savner hver især én, der betød meget for dem, én, de var nødt til at forlade.
De løber alle sammen og leger i en stor flok, men der kommer en dag, hvor en af dem pludselig stopper og stirrer mod horisonten. Øjnene er klare og intense, og den ivrige lille krop begynder at skælve over det hele. Pludselig forlader den heldige flokken og flyver over det grønne græs, hurtigere og hurtigere løber dens små ben.
Du er blevet opdaget, og når du og din specielle ven endelig mødes igen, klynger I jer til hinanden i glædesstrålende genforening for aldrig at skulle skilles mere. Glade kys regner ned over dit ansigt. Dine hænder kan igen kærtegne det elskede hoved, og du kan endnu en gang se ind i de tillidsfulde øjne, der tilhører dit kæledyr, der så længe har været forsvundet fra dit liv, men aldrig fra dit hjerte. 
Så kan I krydse Regnbuebroen sammen"  .................................. Ukendt forfatter  

Nå… kunne du også lige mærke klumpen i halsen nu ?

Det er der heldigvis for mit vedkommende en løsning på ! jeg har en Ester som altid er glad 😀 så nu er det vist tid til at hygge lidt og se fremad 🙂🙂men de gode minder er nu heller ikke det værste man har ..........❤

17-02-2014

Så er det igen blevet tid til lidt opdatering om Esters hverdag, det er jo ved at være noget tid siden sidst

Ester vejer nu næsten 32 kg og har overstået sin første løbetid, her efter løbetiden har hun forandret sig ret væsentlig hvad angår spiselyst, der har generelt været lidt makværk med Ester og det hundemad hun har fået, Ester er jo dronning her på stedet eller hun opfører sig i hvert fald sådan så hun har altid fået Royal Canin hvalpefoder men som jeg var inde på i sidste blog indlæg så kløede hun sig meget og det blev så meget at vi endte med at måtte en tur til dyrlægen, og når jeg skriver vi så er det fordi at jeg var lige ved at blive så tosset af at kigge på Esters kløen i tide og utide at vi begge havde brug for en undersøgelse – hud betændelse lød diagnosen - ja det var altså diagnosen på Ester 😉men nu er der jo en eller anden faktor som udløser den betændelse og når den først er i gang er det en virkelig ond spiral at være i, kløe avler kløe så en antibiotika kur i 10 dage måtte der til og hvis det ikke var væk og kløen fortsatte kunne næste skridt være en allergitest, men det ligner bare ikke rigtig allergisymptomer sagde dyrlægen, egentlig troede jeg i første omgang at det var lopper/loppeallergi som var årsag til alt den kløe men det skulle jo gerne stoppe igen Ester har siden sit loppeangreb fået behandling hver måned jeg bruger nu Praktic loppemiddel da jeg syntes at frontline forværrede kløen meget, og her kan jeg tilføje at dyrlægen mente at kunne se en tendens til resistens hos lopper ved brug af frontline loppemiddel, en resistens som er velkendt i modsatte ende af landet men kunne det måske være noget andet der udløser den kløe - af erfaring fra min gamle hund hvor jeg skiftede til et andet foder med mindre protein og havde succes så ville jeg lige prøve at skifte hundefoder, jeg nævnte problemet for en repræsentant fra Royal Canin men det var HELT bestemt ikke foderet der kunne være årsag til kløen, men hvorom alt er så skiftede jeg til Bosch junior maxi foder - og så havde vi ballade ! Ester nægtede simpelthen at spise, hun nippede kun en enkelt lille mundfuld en gang imellem og jeg indså hurtigt at dette ikke ville gå, du er håbløs Ester HÅBLØS !!!! nu ville gode råd være rare at få, tilfældigvis havde Chris som jeg træner hund sammen med noget Bosch junior lam og ris foder som hans hund Tyson nægtede at spise som jeg lige kunne prøve, TA DAAAAAAAAA Ester spiser nu næsten normalt og klør sig nu ikke mere unormalt så det der med at det ikke er foderet, ja det har jeg bare svært ved at tro på, at Bosch hundefoder så samtidig er billigere end det tidligere foder ja det er ”båre dæjlig” og med hensyn til at Ester stadig ikke spiser helt så meget som før løbetiden tror jeg har noget at gøre med ændringer i kroppen på hende i forbindelse med netop løbetiden

Ester er jo rekordernes hund her i huset hvad angår destruering af legetøj, en tennisbold af nogenlunde kvalitet kan vel på en god dag holde helt op til 2 minutter før den er i flere dele men en investering i en bidebold af mærket Kong satte en stopper for den sag (se billedet) Ester gør hver dag flere forsøg på at havarere bolden men det er indtil nu ikke lykkedes 🙂

Jeg har omkring haven og ved gårdsleddene sat hegn op så jeg ved at Ester bliver her, dels fordi hun er så helv…s nysgerrig og dels fordi hun ikke kan tåle at se en kat uden at den skal jages til den anden ende af landet, hvilket kan give en meget dårlig kombination når der samtidig er en meget trafikeret vej tæt på – men tilbage til hegnet ! det er 130 cm højt så budskabet skulle nok være til at forstå og det virkede da også fint lige indtil Ester var på den ene side af hegnet og jeg på den anden, det var som om at Ester tænkte ” HOV ! far du glemte da vist mig, men så er det da godt at det lille hegn ikke er noget problem for en smart schæfer som mig at springe over, og se far jeg behøver ikke engang at tage tilløb !!!!!!!  ”😎 men hun hopper altså ikke over det hvis vi er på samme side så hvis jeg går hjemmefra er hun nu lukket forsvarligt inde

Forsvarligt inde betyder her på stedet med haspe på stalddøren ellers skal Ester nok få den brækket op, så efter lidt dør reparation og forstærkning (Ester brækkede da bare igennem døren når der nu ikke var andre muligheder) er det nu lykkedes at holde hende inde i stalden når jeg ikke er her men hun vil altså helst være tæt på mig hele tiden og hun holder sig sandelig ikke tilbage med at udbasunere sin utilfredshed når hun bliver lukket inde !!!!!!!!!!!!!!

Så får i ikke mere for den 25 øre der skal jo også være lidt til senere fortællinger

http://www.zooplus.dk/shop/hund/hundefoder_toerfoder/bosch/hvalpe/180924

http://www.zooplus.dk/shop/hund/hundefoder_toerfoder/bosch/hvalpe/218410

http://www.petworld.dk/product/kong/aktivitetslegetoej.aspx#top

24-11-2013

Hu hej hvor det går når Ester kommer i lege humøret,og det er hun egentlig ret tit,jer der har hund kender godt det der blik man får fra dem når der er narrestredger i luften,for kort tid siden var Ester i det humør og havde nok lige fået kroppen sat i lidt for højt gear det gik fint ude på græsset men da bette vovsen drønede ind gennem porten til værkstedet med fuld kraft havde hun vist det man på en bil ville kalde et alvorligt bremsesvigt eller ABS fejl ! hun stoppede ihvertfald først da hun lå viklet ind i ploven ... så startede klynkeriet og hun er ellers ikke sådan en pivskid så jeg skal gerne indrømme at det første jeg tænkte var" ÅHH NEJ - SAAATANS OSSE " og det første jeg så efter hun var kommet på benene igen var at Ester overhovedet ikke støttede på venstre bagben og da hun derefter satte kursen væk fra mig vil jeg godt indrømme at jeg frygtede et brækket bagben men jeg fik hende talt til " fornuft " (hun kunne ikke komme væk da jeg først havde fat i halsbåndet) men til alt held havde hun kun fået en rift indvendig på benet og i løbet af små 10 minutter så var Ester i fuld leg igen så vi bruger mottoet "hurtigt op som en ninja,ingen så noget" 😎

Men her forleden måtte vi desværre ha lidt professionel assistance til Ester,hun er vist bare generelt lidt uheldig - forhistorien til hændelsen her er at Ester i noget tid har haft en ånde så dårlig at det var lige før der skulle en miljøgodkendelse til her på ejendommen for at hun måtte åbne munden,jeg havde søgt lidt på nettet efter årsagen til den dårlige ånde og det sker åbenbart en gang imellem når hvalpe skifter tænder at de har dårlig ånde,der kunne også sidde noget fast i munden på hende men jeg kunne ikke se noget unormalt !!!!  så ville skæbnen en fredag eftermiddag jeg lå på sofaen med lidt musik på stereoen (aaahhh) at Ester kom og hilste på mig mens jeg småsummede ja hilste på mig er vel for meget sagt hun viste sin ubetingede interesse ved at gabe så højt at jeg kunne se helt til haleroden hennem halshullet,og der inde ved de bagerste kindtænder der sad en lille pind på tværs - boret ind i tandkødet i højre og venstre side og ganen rundt, jeg skal hilse og sige at der fik jeg godt nok dårlig samvittighed for der er ingen tvivl om at det var der lugten kom fra men hun havde ingen tegn vist på ubehag ej heller havde hun holdt sig tilbage med at spise,men tror i at Ester på nogen som helst måde var intereseret i at gabe højt op igen næææ nej alt samarbejde var stoppet,så jeg ringede til familiedyrlægerne i Aars heldigvis fik vi en akuttid hos min foretrukne dyrlæge Jacob(og jeg skriver min dyrlæge for Ester er nok helt ligeglad)det er egentlig ikke fordi jeg har noget at udsætte på de andre dyrlæger hos familiedyrlægerne men for mig er det en ret stor tillidssag at komme til dyrlæge med min hund,det var også Jacob der servicerede min gamle hund helt til den sidste dag hvor hun gik over regnbuebroen 😥 nå  ind til Jacob vi kom men Esters gabestrejke var vist ikke helt ovre for hun var egentlig ikke rigtig samarbejdsvillig men heller ikke aggresiv på nogen måde,jo jo der sidder skam en pind derinde konstaterede han "skal vi lige tage den med det samme" JA TAK,jeg blev faktisk lidt overrasket til den gode side for jeg havde forudset en bedøvelse og en masse makværk før den pind ville være ude men alt blev gjort til skamme,jeg holdt bare Ester i halsbåndet og med et snuptag og en spidstang (der kunne nå halvvejs til halen vurderer jeg 😉) kom pinden ud i løbet af 2 sekunder,ja det var som det ! og den dårlige ånde var også væk i samme snuptag så jeg var glad og Ester ville bare videre i en fart det kom vi og det endda stadig uden at bruge hundesygeforsikringen som jeg håber jeg aldrig nogensinde får brug for !

Ester blev vejet da vi var hos dyrlægen og hun har nu en kampvægt på 25 kg,jeg forventer at hun kommer til at veje omkring de 34 - 36 kg når hun er helt udvokset,Esters mor Karla vejer lige deromkring så det er nok ikke helt ved siden af

Ester er begyndt at få lidt lakseolie i foderet da hun stadig klør sig lidt for meget og det er som om at hun har lidt skæl i pelsen,måske er hun ikke helt kommet sig over de loppeangeb som hun har været udsat for selv om hun bliver behandlet for netop lopper en gang om måneden

Nu skal i lige her på falderebet ha den historie som blev afbrudt sidste gang der blev skrevet blog - det her blev en rigtig aha oplevelse for Ester .... selv schæferhunde kan ikke gå på vandet !!!!! forklaring følger her ...... forestil jer solen højt på himlen,efteråret er sådan lige sat ind og jeg sidder tilbagelænet på bænken ved søen og nyder livet,Ester nyder det også hun drøner rundt om søen på den skrå bræmme fuglene kvidrer og alt er bare perfekt AAAHHH............. MEN så får den kloge vovse en af sine brilliante ideer,det var som om at Ester tænkte "hvorfor løbe hele vejen uden om når jeg bare lige kan løbe tværs over" og for Ester er der åbenbart ikke langt fra tanke til handling for inden jeg nåede at opfatte noget som helst lavede hun lige et 90 graders sving og tog den tværs over søen,eller hun gjorde forsøget for hun fortsatte under vandet som en torpedo der var sendt afsted fra en ubåd,og da hunden var helt væk under vandet så måtte jeg sku op fra bænken for det der ender galt,men nej nej Ester stak periskopet ovenvande igen og nu er hun bare pjattet med at lege i vandet,hun er generelt bare blevet helt pjattet med at lege med vandstrålen fra slangen og komme i søen hvilket hun jo absolut ikke var til at begynde med,det er straks MEGET værre hvis der skal skylles poter - så er der STREJKE 😀

19-10-2013

Så er det vist igen blevet tid til lidt opdatering om hvad Ester oplever

Status er at Esters ører nu står perfekt oppe som de skal,gebisset er efterhånden ved at være skiftet ud og hun begynder så småt at tage ordentlig form det eneste problem vi har kæmpet en del med er nogle forbistrede småkrigere (også kaldet lopper) som jeg først opdagede da tættekammem blev strøget igennem pelsen,og det på trods af at hun havde været dryppet i nakken mod lopper og flåter, så vi satte ind igen med kemiske våben imod utøjet og huset blev støvsuget grundigt,det er bare som om at hun stadig vil klø sig - men der er ikke nogen lopper at finde så nu må vi se om det går i sig selv med det kløen her og der ellers må vi søge professionel hjælp til opgaven

Ester har jo et lille problem med at hun gerne vil jagte kattene her på gården(eller det er nok mest mig der synes det er et problem for Ester morer sig gevaldigt)hun er søren dansemig godt nok kavildøv når hun får øje på en kat,det er bare ikke rigtig sjovt når det er tamkatten Knold som skal jagtes for han ligger sig bare fladt ned på maven og så er den jagt forbi, nej så var det en meget større succes da Ester fik en af vildkattene presset op i et hjørne ...... lige indtil ............ at vildmissen havde fået nok af det spektakel fra Ester,så skal jeg da lige hilse og sige at vovsen tabte det slag,og stod tilbage med et underligt udtryk i fjæset,sådan en blanding af "hvad skete der lige der,og der fik jeg vist en røvfuld" ja Ester tabte slaget men hun har ikke opgivet krigen ...... men ej heller vundet den,endnu da 🙂

Min gamle hund duede ikke til det der med at gå på trapper,det gik fint op men nedad var det kun det øverste og det nederste trin der blev brugt så det var ikke den store succes,Ester derimod er blevet rigtig god til det med at gå op og ned af trapperne,det lærte hun (næsten)sig selv da hun opdagede at kattene var på halmloftet,ja så var der kun en vej op og det gik hurtigt,nedad duede det ikke til at begynde med og en dag var jeg blevet træt af at bære hende ned så fik hun lov at sidde lidt og så gik vi ellers igang med pote for pote nedad,da vi havde gjort det et par gange så faldt femøren og nu drøner hun op og ned som det passer hende, nu er Ester jo ikke en hund der kender egne begrænsninger så en dag jeg stod på stigen så mente hun da lige at hun kunne komme der op også,hun nåede da også 3 trin op før hun blev jaget ned igen,trapper er okay - stiger er ikke så godt

Ester er jo ansat til at beskytte og alarmere mig ved indtrængen på ejendommen og det gør hun i den grad også når vi er uden til grunden,en aften vi havde været oppe ved de gamle på kærvej og lige var på vej ud af døren kommer der i det samme en dame gående på fortovet med sin gravhund,denne lille gravhund fik den brilliante ide at hoppe ind på græsplænen og advare mig om at holde mig i skindet,nu kan en gravhund vel nok være en klog hund men der var lige en enkelt detalje den havde overset ..... ESTER ...... hold nu kæft den blev gøet på plads,og sølle dame hun må ha fået et chok,jeg fik i hvertfald et da Ester satte igang, det var sku da heldigt at jeg havde fået det rigtige ben foran ellers var jeg røget på snuden,det giver noget af et ryk når Ester hopper 2,5 meter frem og snoren kun er 2 meter ! der er overhovedet ingen tvivl om at Ester havde sat næsen op efter at vinde det slag og forsvare mig men heldigvis holdt snoren 😉

" VOV VOV VOV ALARM VOV VOV der er fremmede på grunden VOV VOV VOV kom straks" ja ja jeg kommer nu Ester - hvad er der galt ? jo Ester havde ret der var en fremmed på gårdspladsen og  den var blevet opdaget i sin færden,Ester havde opdaget en pindgris og sølle gris,den blev gøet sådan af af ørene nær var faldet af (tror jeg) det er iøvrigt første gang jeg har hørt et pindsvin knurre så svinet var heller ikke rigtig glad for situationen og Ester ja hun mente bare at den gris skulle se at forsvinde for her var det jo hende der bestemte,men mon ikke de nåede til en eller anden form for aftale eller også blev de enige om at de nok nærmest var i familie for Ester lignede selv lidt en pindgris sådan som hårene strittede hen af ryggen på hende 😀

Og så lige til at slutte af med en rigtig aha oplevelse for Ester .... selv schæferhunde kan ikke gå på vandet !!!!! forklaring følger her ...... he he nej det må i have tilgode for nu kommer Ester lige og smider tennisbolden her på bordet,og så er det ikke lopper der er i luften .... men spillopper,der skal leges skal der 🙃